Havet udfor San Telmo kan være meget forskelligt. Det kan være roligt og pænt, badet i solskin.
Og i stærkere vind kan der virkelig komme gang i bølgerne, så de står op ad klippevæggene.
Et af Puerto de la Cruz' ældste steder, er havnen. Herfra sejler fiskere stadig ud hver dag. Men deres arbejdsplads - havnen - har ændret sig meget på det sidste. Nu er havnefronten blevet til en indkøbsgade med moderne huse.
Oprindeligt var Puerto de la Cruz havnebyen for Orotava, som ligger lidt oppe i landet. Specielt da man dyrkere sukkerrør på Tenerifa. Dengang blev de eksporteret i skibe herfra.
Charco pladsen - eller Franco pladsen, som nogle af de ældre lokale stadig kalder den, er byens midtpunkt.
Her ved springvandet, og ikke mindst de mange cafeborde rundt på pladsen, sidder man og ser, og bliver set.
Noget man godt kan have behov for at vænne sig til, er at alt sandet (der ikke er importeret fra Afrika) er sort. Det er lavasand.
Det hænder, at det røde flag er oppe ved strandene. Så er det livsfarligt at bevæge sig ud i bølgerne! Så bør strandbesøget begrænses til at solbade.
Om aftenen er der mange optrædende på gaderne, som viser hvad de kan, og tjener en god skilling på det. Herren her, der er helt i sølv, står helt stille i meget lang tid, så nytilkomne først tror at han er en statue. Men pludselig bevæger han sig til en ny stilling, og skræmmer livet af nytilkomne, mens de der har kigget på ham i længere tid, morer sig glimrende. Smider man penge i hans æske, får man ligeledes en fejende bukken til tak.
Et mere up-scale turiststed i Puerto de la Cruz er så bestemt kasinoet. Er der lidt af en ludoman i dig, eller vil du gerne indsnuse atmosfæren på et sted, hvor James Bond ville føle sig hjemme, så kig derop.
Forrige - østsiden af Tenerifa | Næste - Puerto Martianez-kvarteret
Copyright © essentialcontent.com 1999-2006
info@essentialcontent.comFeedback