Fototips

Der er en væsentlig forskel på snapshots, som bare bliver fyret af mod et motiv, og de, der bliver taget med rette kombination af blænde, lukkertid, vinkel og belysning. Det følgende er nogle tips, som kan hjælpe dig med at tage bedre billeder.

Billedkomposition

Hvorfor er almindelige turistbilleder sjældent særlig spændende? Som regel fordi de er taget ved at fotografen simpelthen tager kameraet op til øjet, drejer kameraet mod motivet, og trykker på udløseren. Men hvad er der egentlig galt med det?

Pointen er: hold da op, hvor er det kedeligt. Alle ser et motiv fra den vinkel, fordi det nu engang er deroppe, hovedet og dermed øjnene befinder sig. Prøv at se motivet anderledes, fra en anden vinkel. Gå ned i knæ, find en trappe, op på en bænk, fremfor alt, tænk anderledes! Et godt billede er et billede, der viser et helt almindeligt, dagligdags motiv, på en helt ny, anderledes måde. Når man ser på billedet er man ikke i tvivl om hvad det er et billede af, men det er set fra en helt uvant vinkel. Forandring fryder!

Gå tæt på

Når du ved hvad du vil fotografere, så sørg for, at motivet fylder så meget som muligt i søgeren, og dermed på billedet. Jo mere "luft" der er uden omkring motivet, jo dårligere ser man det, du egentlig ville vise på billedet. Når nogle fotografer går omkring med lange zoomobjektiver er det (som regel) ikke for at have en potensforlænger, men for at kunne komme så tæt på motivet som muligt, ad optikkens vej.

Hav tålmodighed!

Vil du tage et billede, der virkelig skiller sig ud fra mængden, skal du først og fremmest have tålmodighed. Hvilket tidspunkt på dagen falder lyset på motivet fra den rigtige side? Så må du prøve på at være der på det tidspunkt. Er der mange mennesker foran det du vil fotografere? Så vent, til de er væk, og der lige er et øjeblik inden der igen kommer nogen og stiller sig foran. Er der et flag, som hænger slapt ned? Vent til der kommer en brise, så det står ud fra flagstangen. Skal du fotografere et dyr? Vent, til det kigger på dig. Derfor er det sjældent de bedste billeder man får, når man tager på en bustur med et rejseselskab - man har kun kort tid ved hvert enkelt sted, og dermed meget lidt tid til at få netop det billede man vil have. Så brug hellere busturen til at få ideer til, hvad du vil fotografere, og lej så en bil og vend tilbage senere.

Hvad skal være skarpt?

Hvordan skal du stille skarpt? Hvis det er et menneske eller et dyr du fotograferer, så sørg altid for, at øjnene eller det synlige øje er skarpt. Hvis bare øjnene er tydelige, så er det nærmest ligegyldigt med resten. Så fokuser på øjnene. Er det huse og landskaber, så fokuser på det i motivet der først fanger øjet, eller det, du vil have beskueren til at kigge på. Vil du have tilskueren til at se det hele skarpt, så kig i afsnittet blænde og lukkertid om dybdeskarphed.

Belysning

Når belysningen er så væsentlig i fotografi, er det fordi at uanset hvor god en film du bruger, vil den aldrig kunne "se" lige så godt som dine øjne - mere derom under film. Så du er nødt til at tænke en del over, hvor lyset kommer fra, og hvordan det falder på motivet.

En god tommelfingerregel er: sørg altid for, at din skygge peger hen imod motivet - så kan det ikke gå helt galt. Normalt vil man helst se ting i solskinsvejr, men i virkeligheden undgår man en masse problemer med kedelige skygger, når det er lidt overskyet. Jo stærkere sollyset er, jo mere vigtigt er det at du husker på den med skyggen der skal pege så meget hen imod motivet som muligt.

Blænde og lukkertid

Har du et spejlrefleks-kamera, er afsnittene om blænde og lukkertid noget for dig. Ved du ikke hvad det betyder, har du sikkert et compact-kamera, og så kan du ikke selv indstille blænde og lukkertid, så tænk ikke mere over dem.

Dybdeskarphed

Du kan ændre på, hvor meget af fotoet der bliver skarpt. Jo større blænde (mindre hul) du bruger, jo større bliver dybdeskarpheden. Det er udtrykket for den zone, fx mellem 1 og 5 meter, som bliver skarp på fotoet. Så hvis du har brug for en stor dybdeskarphed, så arbejd med blændeprioritering, og vælg en høj blænde. Omvendt, hvis du vil fotografere en blomst, så vælg lukkertidsprioritering, og sæt en høj lukkerhastighed, så dybdeskarpheden bliver lille. Så får du en uskarp baggrund bag blomsten, hvilket er det bedste. Tager du billeder af huse og landskaber, skal du vælge en stor dybdeskarphed.

Rindende vand

Løbende vand kan fotograferes, så det enten ser ud som en lidt diset, jævn strøm, eller som enkelte dråber, der falder fra et springvand. Vil du have det disede look, så vælg en langsom lukkerhastighed (1/60 eller lavere), ellers skal du vælge så høj en lukkerhastighed som muligt.

Teleobjektiver

Bruger du teleobjektiver og zooms, der kommer op over de 50, så er der en tommelfingerregel: lukkertidshastigheden skal mindst være et divideret med telelængden. Bruger du fx et 200 milimeter objektiv, så skal lukkerhastigheden mindst være på 1/200. Følger du den regel, undgår du (for det meste) at få rystede billeder. Bruger du normalvinkel (50 mm) eller mindre, hvilket man gør når man fotograferer bygninger og landskaber, er det ikke noget stort problem.

Blitzfotografi

En blitz bruges til at give det lys, der skal til, for at filmen i kameraet kan blive ordentligt eksponeret, og du faktisk kan se hvad det er du har fotograferet. Dette behov for lys gælder dog ikke kun om natten og indenfor, det kan også være nødvendigt i sollys om dagen.

Nat- og indendørsfotografier

Blitzen kan give lys, så du kan fotografere motiver, der ellers er i mørke. Men en blitz har en svaghed: den giver en masse lys indenfor et bestemt område, og det er ikke ret langt væk fra blitzen. Så når du fotograferer med blitz, har dit motiv en tendens til at blive overbelyst, fordi baggrunden er mørk. Og er baggrunden for tæt på, kommer der en "slagskygge" på væggen. Så kan dit kamera det, så sæt det til kun at måle lyset et smalt sted på den person du vil fotografere, så baggrunden ignoreres ved lysmålingen - så bliver personen ikke over- eller underbelyst, og sørg for at der er lang afstand hen til en væg eller lignende bagved.

Fill-flash

Der findes en måde at slippe af med skygger på i solskin: fill flash. Det vil sige, at du bruger din blitz på kameraet, selvom det er dagslys, så blitzen kan lyse de mørke områder op, og du får det hele med på billedet. Faktisk er det sådan, at jo stærkere solen skinner, jo mørkere er skyggerne, og jo mere har du brug for at bruge din blitz, hvis ellers motivet er indenfor blitzens virkeafstand. Vil du fotografere Teide vulkanen med sollyset faldende fra den ene side, gør en blitz ikke megen nytte. Det gør den til gengæld, når du fotograferer et eller flere mennesker. Så når du ser en fotograf der bruger blitz i dagslys, så er det ham der har tænkt sig om - ikke dem, der kun tror, at en blitz skal bruges til at give folk røde øjne indendørs.

Når du ser TV af modefotografer i arbejde, ser du dem ofte gøre brug af et stort stykke hvidt stof, som holdes i en vinkel nedenfor modellen. Det er den professionelle måde at få dagslys op nedefra, og opbløde skyggerne på modellen. En blitz giver et lys, der er lidt blåligt, og den blåtoning undgås ved at reflektere sollyset "som det er". Et spejl kan ikke bruges, fordi det ikke bløder lyset op når det reflekteres, ligesom stoffet.

Fotostativ

Når du tager dit kamera og blitz med på ferie, så vær opmærksom på, at der i de fleste museer er forbud mod at bruge blitz. Så har du ikke et stativ, så anskaf dig et, hvis du ønsker at fotografere i museerne. Stativet har også den fordel, at du næsten ikke er i stand til at få rystede billeder - hvis bare du trykker blødt på udløseren.

Film og papir

Filmen er det materiale, der fanger det, du ser gennem søgeren, og bruges til at få billedet overført til papir. Der er altså tale om 2 processer dit foto skal igennem, og dermed 2 steder hvor der kan opstå problemer.

Film

Filmkvalitet

Når du ser på et motiv, er det dine øjnes nethinde der omdanner lyset med dets mange farver og lysforskelle til din opfattelse af, hvad det er du ser. I kameraet er det filmen. I den forbindelse skal du være opmærksom på én ting: fotografisk film har været under udvikling i godt 100 år, mens dine øjne er produktet af hundrede millioner af års evolution. Derfor kan dine øjne bedre håndtere skygger og lys, og skelne mellem farverne. En film derimod er faktisk, selv med den kvalitet den er kommet op på idag, ikke ret god til at skelne hvad der er inde i skyggerne, og farverne er ikke altid som du så dem.

Så: hvis en del af motivet er i skygge, vil det sandsynligvis være sort på billedet, når du får det tilbage fra fremkaldelse. En noget dyster regel: synes du at noget ser lidt mørkt ud i søgeren, så bliver det sandsynligvis sort på det færdige billede.

Filmhastighed

Filmens hastighed angives i ASA eller ISO. En film der skal bruges på et feriested i det sydlige bør være på 100 ASA, når der er sol. Mørkere tilstande som ved overskyet eller i Danmark, er 200 ASA at foretrække. Om aftenen eller for at hjælpe en blitz ved indendørs fotografering, kan man bruge en 400 ASA film, men vær opmærksom på, at 400 ASA film har meget store korn, så detaljerne på billederne bliver meget grove.

Papir

Der findes på markedet populært sagt to typer papir - en god, og en dårlig kvalitet. Og tro mig, det er ikke kun udtryk. Den gode type har et højere sølvindhold, hvilket bl.a. giver bedre farvemætning og kontrast. Hvilken type papir du vælger, har afgørende betydning for, hvor gode dine billeder bliver. Vælger du tilbuddet i supermarkedet med fremkaldelse og papirbilleder for en halvtredser, så får du mildest talt ikke mere end hvad du betaler for. Så inden du afleverer din film til fremkaldelse, så gør dig klart: er det billeder der skal holde i længere tid, og stadig se godt ud om mange år? Eller ser du alligevel kun på dem lige når du får dem fremkaldt, og kan du sagtens nøjes med at se hvad billedet forestiller, uanset hvor naturtro farverne ellers er, så vælg fremkaldelse på det billige papir. Ellers bør du betale det, det koster, og få dine minder behandlet ordentligt, og i en kvalitet så de faktisk ligner det du fotograferede.